Samsung Galaxy Xcover 3 på vej

Ny Samsung Galaxy Xcover 3 er lige på trapperne

Vi har nu haft mulighed for at lege lidt med den nye håndværker smartphone fra Samsung, og det er de sluppet rigtigt godt fra. Designet er slankt og elegant, men samtidig så robust at telefonen kan tåle lidt af hvert. Xcover 3 har ekstra forstærkninger i de 4 hjørner, så den er maksimalt beskyttet mod tab.

Samsung Galaxy Xcover 3 er, som forgængerne, IP67 certificeret. Det betyder at den er støv og vandtæt, så du kan bruge den under alle forhold, uden at skulle bekymre dig om den tager skade. En IP67 certificeret telefon kan tåle at komme i vand ned til 1 meters dybde, i op til 30 minutter.

Touchskærmen er designet til at du kan bruge den med både våde og mudrede fingre, så du uden problemer kan besvare opkald, sende en besked eller slå noget op på internettet, uanset hvad du foretager dig.

Samsung Galaxy Xcover 3 forventes at lande i vores shop 17. april 2015.

button

 

Flere forbedringer

Samsung Galaxy Xcover 2 har været en ualmindelig populær håndværkertelefon, men der har især været 2 punkter der har irriteret brugerne. Den ene er at hukommelsen på telefonen var fyldt med en masse ubrugelig software, der tog en masse af den sparsomme plads. Og hver gang der kom opdateringer til telefonen, blev pladsen mindre og mindre. Det har gjort det svært at opbevare billeder, og installere apps, selvom man kun har et meget begrænset behov.

Det andet store irritationsmoment var den beskyttende flap i bunden af telefonen, hvor opladerstikket er placeret. Denne var i Xcover 2 nødvendig for at holde telefonen vandtæt.

Men Samsung har lyttet til kritikken, og gjort noget ved begge problemer. Hukommelsen i Xcover 3 er fordoblet til 8GB, og en masse ubrugelig og pladskrævende software er fjernet fra start, så du ikke oplever at hukommelsen pludselig er fuld, selvom du næsten ikke bruger telefonen. Dette er et kæmpe plus for brugervenligheden.

Også flappen i bunden af telefonen er blevet skrottet, så der på den nye Xcover 3 er fri adgang til telefonens opladerstik, uden bøvl og problemer.

Derudover understøtter telefonen nu 4G, så du får fuld fart på internettet. Derudover er der nu indbyget NFC, så du let kan parre telefonen med kompatible enheder som headset, højttaler m.m.

Samsung SM-G388F Galaxy Xcover 3 specifikationer

Dimensioner: 132.9 x 70.1 x 10 mm
Vægt: 154 gram
4G: Ja
NFC: Ja
Simkort: Mikro-sim (den mellemste simkort størrelse)
Beskyttelse: IP67 certificeret, støv- og vandtæt
Display: TFT capacitive touchscreen, 16M colors
Skærmstørrelse: 4.3″
Skærmopløsning: 540 x 960 pixels
Multitouch: Ja
Operativsystem: Android 4.4.4 KitKat
Chipset: Marvell Armada PXA1908
CPU: Quad-core 1.2 GHz Cortex-A53
Ekstern hukommelse: MicroSD op til 32GB
Intern hukommelse: 8GB, 1GB RAM
Kamera: 8 megapixels
Features: Geo-tagging, touch fokus, ansigtsgenkendelse, HDR, Panoramabilleder
Video: 720p@30fps
Frontkamera: 2 megapixels
WLAN: Wi-Fi 802.11 b/g/n, Wi-Fi Direct, hotspot
Bluetooth: v4.0, A2DP
GPS: Ja
FM radio: Ja
USB: MikroUSB 2.0

button

 

samsung-galaxy-xcover-31

Samsung-galaxy-xcover-3-dansk

robust-smartphone-telefon-xcover-3

Andrè Nielsen

På denne blog skriver jeg lidt om telefoni nyheder, trends, produkter, tips & tricks med mere. Når jeg ikke skriver her, udvikler jeg vores webshop, www.my-phoneshop.dk så den hele tiden har de nyeste produkter, og er let at finde rundt i. Så hele min dadligdag beskæftiger jeg mig med telefoni, og interesserer mig mest for alt det lækre tilbehør man i dag kan få.

More Posts - Website

Follow Me:
TwitterFacebookPinterestGoogle PlusYouTube

Leave a comment: